Bliv sponsor
VIL DU STØTTE LOKALSPORTEN OG SAMTIDIG SKABE SYNLIGHED FOR DIN VIRKSOMHED?
Bliv sponsor hos Slagelse Atletik DELTA
Slagelse Atletik DELTA er en aktiv atletikklub med knap 100 medlemmer fordelt på en bred aldersgruppe fra 1 år til +80 år. Vi træner dagligt på stadion og afholder hvert år stævner med mange deltagende atleter.
Flere af klubbens atleter har gennem tiden markeret sig i toppen af de danske ranglister. Det vigtigste for os er dog fællesskabet og den sportslige ånd, hvor atleterne oplever personlig udvikling, kammeratskab og selvtillid gennem sporten.
Synlighed året rundt
Sponsoratet sker via balusterreklame langs hegnet på vores atletikstadion.
Her bliver din reklame set af:
- Klubbens medlemmer, familier og venner
- Tilskuere og gæsteudøvere ved stævner
- Skoler og andre idrætsklubber, der benytter stadion til træning
- Borgere, der bruger stadion i fritiden uden for klubbernes træningstid
Det giver din virksomhed lokal synlighed i et aktivt og positivt miljø.
Ekstra synlighed online
Som sponsor med stadionskilt får du automatisk også dit logo på klubbens hjemmeside, så din virksomhed bliver synlig både fysisk og digitalt.
Støt lokalsporten – og bliv en del af fællesskabet
Med et sponsorat er du med til at støtte børn, unge og voksne i at dyrke idræt, udvikle sig og være en del af et stærkt fællesskab.
Sådan støtter I klubben
Som sponsor køber I reklameplads på balusterhegnet langs atletikstadion.
Prisen er 700 kr. pr. løbende meter pr. år (skiltehøjde 75 cm).
Aftalen følger kalenderåret og fortsætter automatisk år for år, indtil den opsiges.
Sponsor afholder selv udgifter til produktion og vedligeholdelse af skiltet, mens klubben står for opsætning på stadion.
Fleksibelt design
I bestemmer selv tekst og design på skiltet – og vi hjælper gerne med sparring undervejs.
Har I behov for hjælp til tekst, layout eller tryk, står vi naturligvis til rådighed.
Kontakt os for yderligere information
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for sponsorat, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi tager gerne en dialog om størrelse på skilt, placering og synlighed, så vi sammen finder den løsning, der passer bedst til din virksomhed.
Bliv sponsor og gør en forskel
Vores sponsorer

Sv. Aa. Nielsen

Brians Køreskole

H.P. Christensen & Sønner

Danish Care Technology

Cloud Zolutions

Fabrikken

Claus Berger

Låsepartner Sjælland

Dansk Skadeservice

Niels Lien

Wager Regnskab

Slagelse Vinkompagni

AL Sydbank

Advokathuset

Cafe Livingstone

Dansk Rengøringsservice

XL Byg

NordBo

EBK Huse






