

Det startede søndag den 5. januar hvor Josefine Andersen deltog i et mangekampsstævne i Spartahallen på Østerbro. Her satte hun dansk rekord i længdespring for 15 årig piger, med et spring på 5,72 meter, en forbedring af den gamle rekord på hele 11 cm. Det blev også til personlig rekord i højdespring med 1,53 meter og 60 meter hækkeløb med 9,65 sek.
Den 20.-21. januar var der så øst danske mesterskaber i Ballerup super arena og her blev det til 5 medaljer, 1 guld, 1 sølv og tre af bronze. Mikkel Simonsen vandt bronze i kuglestød hos de 16-17 årige drenge med et stød på 12,25 meter, hvilke var ny personlig rekord og kun 3 cm fra sølvet. Ditte Stoltze vand bronze i stangspring med et spring på 2,30 meter.
Hos de 18-19 årige drenge vandt Jeppe Kristensen sølv i kuglestød med et stød på 15,11 meter hvilket var personlig rekord med næsten en meter.
Til sidst vandt Josefine Andersen guld i kuglestød med et stød på 12,32 meter som også var personlig rekord. Josefine vandt også en bronzemedalje i højdespring, med et spring på 1,50 meter.
Søndag den 28. januar var der Pallas Spelen i Malmø. Her vandt Josefine Andersen længdespring for 15 årige piger med 5,45 meter og det blev til en 5. plads på 200 meter, hvor hun deltog hos de 17 årige piger, med 26,30 sek. Hvilket er ny personlig og senior klubrekord.
I weekenden den 3.-4. februar var der DMU inde i mangekamp og Master DM inde i Randers atletikhal.
Her deltog Josefine Andersen i 4 kamp hos de 14-15 årige piger og det blev til en sølvmedalje. Josefine lavede 2680 point, som kom ved at løbe 9,48 sek. På 60 meter hæk, springe 1,48 meter i højde, støde 11,68 meter i kuglestød og løbe 2,35,25 sek. På 800 meter. 60 meter hæk tiden var personlig rekord og tiden på 800 meteren, samt pointscoren i mangekampen var klubrekord for 15 årige piger.
I Masters gruppen deltog Gunhild Michelsen i kvindegruppen 55-59 år og Michael Andersen i 45-49 års mandegruppen.
Gunhild vandt 3 medaljer. I højdespring sprang hun 1,32, på 60 meter blev det til 9,38 sek. og på 400 meter løb hun 77,07 sek., alle tre resultater er nye klubrekorder i 55-59 års gruppen. Michael vandt guld i trespring med et spring på 12,63 meter, hvilket også er ny klubrekord for mænd 45-49 år.