Løb

Her er der plads til alle, der kan lide at løbe, gamle som unge (fra 12 år). Har du løbet i mange år eller er du nybegynder, er der plads til dig. Vi har det sjovt og vores passion er løb

Vi træner:

Mandag fra 16.30 til 18.30 (dette er invitationstræning)
Torsdag fra 16.00 til 18.00 - alle fra 12 år og ældre. 

Vi løber oftest en opvarmningstur, herefter laver vi forskellige former for interval træning såsom bakkeinterval, fartleg, lange og korte intervaller, og er vi mange nok, laver vi også staffetinterval. Vi løber 8-10 km. inklusiv intervallerne. Man skal være +12 år for at komme med. Træningen egner sig rigtig godt til dem, som vil træne til løbedistancer fra 800 m. og op efter.

For at få mest muligt ud af træningen, anbefaler vi, at man løber minimum 1-2 gange om ugen hjemme. Find en rute du synes om og en rute, som meget gerne må have lidt stigninger. Hvor lang ruten er, kan vi tale om til træningen, da det kan være meget forskelligt, hvor langt I hver især skal løbe til at starte med.

Her på siden lægger vi links ind, som fortæller om korrekt løbestil og der vil komme forslag til træningen hjemme. Ydermere vil der blive nævnt motionsløb, som det kunne være sjovt, at vi var flere af sted til.

Håber at se mange af jer til træningen hvor vi også har sjovt samvær. Har du lyst til at komme til træning og prøve det af, er du meget velkommen til at komme til et par prøvetræninger og se, om det er noget for dig.

Mange løbe hilsner Peter Simonsen

 

Diverse Links

Her kan du læse lidt om korrekt løbeteknik: http://www.loebesiden.dk/loebeteknik.php

Her er en video som nemt fortæller om effektiv løbeteknik: http://www.youtube.com/watch?v=Y1ZcGvDubEM