Danske ungdomsmesterskaber med flotte præstationer fra Slagelse og dobbelt guld til Josefine

07/09/2018
I weekenden den 1.-2. september var 4 atleter fra Slagelse Atletik DELTA taget til Aalborg for, at deltage ved de Danske Ungdoms Mesterskaber i atletik. De kom hjem med 5 medaljer hvor af der var 2 guld og 3 sølv. Ud over medaljerne kom der også to 4. pladser, to 5. pladser og en 6. plads, samt flere personlige og klubrekorder.

Hos de 18-19 årige drenge vandt Jeppe Kristensen sølv i kuglestød med 14,73 meter. I samme aldersklasse løb Mathias Andersen 400 meter, hvor det blev til en 5. plads med 52,79 sek. som er personlig rekord. På 200 meter blev det til en 6. plads til Mathias i 24,16 sek.

Hos de 16-17 årige drenge vandt Mikkel Simonas også sølv i kuglestød, med et stød på 14,16 meter satte han også personlig rekord. Mikkel blev nummer 4 i hammerkast med 36,04 meter og nummer 5 i spydkast med et kast på 47,36 meter.

Josefine Andersen deltog hos de 14-15 årige piger, hvor hun vandt guld i trespring med 11,40 meter og på 300 meter med 40,78 sek. hvilket er ny senior klubrekord. Josefine vandt også en sølvmedalje i længdespring, hvor hun med 5,82 meter satte dansk rekord for 15 årige piger, men den blev slåer senere i konkurrencen af vinderen Ida Rasmussen fra Greve, som kom ud på 5,87 meter. Til sidst blev det til en 4. plads på 200 meter til Josefine med 26,01 sek. kun 4/100 sek. fra bronzen. Alle 4 atleter kan ses på Slagelse Atletik Stadion ved Nørrevangsskolen på lørdag, hvor Slagelse Atletik DELTA afholder Åbne Slagelse Mesterskaber som starter kl. 10,00.