Bliv sponsor

Kære mulige sponsor

VI HAR BRUG FOR JERES STØTTE. HVAD KAN VI TILBYDE JER?

VI HAR BRUG FOR JERES STØTTE. 
HVAD KAN VI TILBYDE JER?

Vi kan tilbyde synlighed for din reklame på balusterhegnet rundt om Slagelses nye flotte atletikstadion, i form af stadionskilte i et velfungerende miljø. Din reklame vil blive set af:
  • Klubbens medlemmer, forældre og familier
  • Tilskuere og gæsteudøvere ved stævner
  • Andre idrætsklubber, der benytter atletikstadion - og det er en del
  • Alle de private borgere, der ofte frekventerer banerne, som er åbne for alle
Når man støtter med et stadionskilt, får man automatisk sit logo på vores hjemmeside.

HVORDAN STØTTER I OS?

HVORDAN STØTTER I OS?

I køber reklameplads på balusterhegnet. Sponsor betaler 700 kr pr. løbende meter pr. år (højde 75 cm). Aftalen følger kalenderåret. Sponsoratet løber år efter år og opkræves så længe sponsor ikke har opsagt aftalen. Sponsor afholder omkostninger til produktion og vedligehold af skiltet. Klubben står for opsætning af skiltet.

I bestemmer selv tekst og design på skiltet, evt. i samarbejde med os. Kan vi hjælpe med tekst og tryk, så står vi gerne til rådighed.

FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT:

FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT:

Sponsorreklamer på balusterhegn: Viggo Bjørn-Jensen, vb-j@hotmail.com, tlf: 20556090

eller

Klubbens formand: Claus Rasmussen, formand@slagelseatletik.dk, tlf: 29439047

LIDT INFORMATION OM KLUBBEN TIL JER:

LIDT INFORMATION OM KLUBBEN TIL JER:

Slagelse Atletikklub Delta
Atletikklubben DELTA blev startet 3. december 1974 i Skælskør. Fem år senere rykkede den til Slagelse, hvor klubben har holdt til på det gamle atletikstadion på Parkvej indtil september 2013. Klubben tæller i dag ca 125 medlemmer, -størstedelen er børn og unge i alderen 9-17.

I september 2013 flyttede klubben til det nye atletikanlæg i nordbyen. Her har vi nu et tidssvarende stadion, et dejligt klubhus til fælles aktiviteter, træning og socialt samvær.

Der bliver trænet dagligt på stadion af klubbens medlemmer, men stedet er også åbent for skoler og andre borgere, der finder det attraktivt at være her.

Klubbens atleter gør det så godt, at mange står i øverste ende af ranglisterne i Danmark.

Det allervigtigste er dog den sociale og sportslige ånd, der hersker i klubben og giver atleterne en masse personlige successer, kammeratskab og selvværd.

Atletikklubbens visioner
  • Atletiklubben er primært en breddeidrætsklub, og vi ønsker at have plads til alle, der har lyst til at dyrke atletik og være en del af fællesskabet, uanset alder. 
  • Atletikklubben er desuden en eliteidrætsklub med en ungdomsgruppe, der ligger i den danske ungdomstop og er udtaget til talentudvikling. Vi har udarbejdet en eliteidrætspolitik med særlig støtte til disse atleter, som vi ønsker at fastholde i klubben.
  • Atletikklubben har nogle dygtige trænere, der lægger et seriøst arbejde i træning af alle medlemmerne og som lægger personlige træningsprogrammer til de mest seriøse udøvere. Vi ønsker at give vores trænere mulighed for at øge deres kompetencer samt at kunne honorere flere trænere, da de er hårdt bookede.
  • Atletikklubben er en meget social klub, -og det bruger vi energi på, for det er lysten, der driver værket. 
  • Vi ønsker at tage atleterne på sociale ture, for at styrke klubånd og kammeratskab samt at afholde målrettede træningslejre.
 
Klubbens aktiviteter
Klubben holder hvert år et åbningsstævne i april, hvor træningen flytter udendørs, og hvor alle interesserede borgere kan komme og være med som deltagere, som tidtagere eller som tilskuere og heppere.

Hvert år i september, lige efter de store internationale atletikstævner (OL, VM, EM, Diamond League) holder klubben Åbne Slagelsemesterskaber, hvor andre klubber, og byens borgere ligeledes kan deltage.

Begge disse stævner plejer at være godt besøgte og fuld af stemning.

Klubben holder også igennem sæsonen en række hyggelige grillaftener for medlemmer og forældre

Gennem hele sæsonen trænes der dagligt på atletikstadion af klubbens medlemmer, men også mange andre løbeklubber og privatpersoner benytter de fine faciliteter. Der er lys på banen til kl 22, og der er stort set aktivitet hele dagen fra tidlig morgen til lyset slukker.

Klubben har et ungdomsudvalg, der sørger for sociale aktiviter for de unge atleter til arrangementerne og ved klubaftener.
Share by: