Årets lederpris gik til Michael Skifter Andersen og 10 Delta-atleter blev honoreret for deres resultater i 2017

27/04/2018

Michael Skifter Andersen modtog onsdag kommunens lederpris blandt 9 nominerede idrætsledere ved den årlige idrætshonorering, som fandt sted på Musholm Konferencecenter den 25. april. Det tog Jørn Nielsen, formand for Slagelse Idrætsråd, meget lang tid at remse alle motiverne op, for hvilke Michael var blevet valgt til årets lederpris. I atletikklubben er vi ikke i tvivl om Michaels store engagement og umage, som han lægger for dagen for først gennem mange år at bygge klubben op og senest at holde den godt igang på det flotte niveau, den har nået med både bredde og elite og over 130 medlemmer i 2017. Michael springer ikke over hvor “hækken” er lavest, og gør sig altid umage for at tingene gøres ordentligt og intet overses: Regnskab, stævnetilmeldinger, resultatlister, træning af ungdomsatleter, egen træning, kurser, træningssamlinger,  rekvisitindkøb, stadionreparationer, bookninger af haltider, osv, osv. Et stort fortjent tillykke til Michael!

Ved Ceremonien uddeles hver år 7 priser: Lederprisen, Ungdomsprisen, Initiativprisen, Talent-og eliteprisen, Årets idrætspræstation, samt gør-en-forskel-prisen og årets idrætsforening.

Herudover honoreres alle atleter i kommunen, der har vundet et eller flere mesterskaber. Fra Slagelse Atletik DELTA gik ti atleter på scenen og modtog en gave for præstationer i 2017. Det var:

  • Sebastian Hansen
  • Mads Simonsen
  • Mathias Sikora
  • Nikolaj Grønbech
  • Laura Grønbech
  • Nickoline Skifter Andersen
  • Josefine Skifter Andersen
  • Anker Nielsen
  • Michael Skifter Andersen
  • Gunhild Michelsen

Stort tillykke til dem alle